Spring til indhold

Coaching

At få ledersparring, både som ny og som erfaren leder, giver dig mulighed for at reflektere over dine handlinger og måde at bedrive ledelse på. Hvad står jeg for? Hvor skal jeg have mit fokus det næste halve år? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt?

Vi ved som regel godt, at vi skal stille os selv de spørgsmål med jævne mellemrum, men vi glemmer det også, når hverdagen er i gang og det ene møde tager det andet. Driftsudfordringer kommer let til at fylde det meste. 

Det er vigtigt, at du som mellemleder er tydelig med retningen, de fælles mål og forventninger til medarbejderne. Det giver dine medarbejdere de bedste muligheder for at yde en professionel pleje til borgerne, så der er lige dele fokus på faglighed og relationel omsorg. 

Jeg kommer ud til dig i din hverdag. Stiller dig spørgsmål, som giver plads til overblik og refleksion over din rolle som leder. Hvem du vil være som leder? Hvilke opgaver er vigtige? Hvilke trænger sig bare på, men skal egentlig ikke løses af dig? Hvor vil du gerne flytte dine teams hen?  Hvordan bidrager du bedst muligt til jeres egen ledergruppe? 

Det er tid til dig og din ledelse. 

Ved at give dig selv plads er du bæredygtig i dit arbejdsliv og bevarer arbejdsglæden. Det skal prioriteres, fordi du har en meget vigtig rolle for såvel medarbejdere, borgere og ledergruppe. 

Coaching er den ramme, jeg bruger som udgangspunkt for vores samtale. Coaching er en samtale hvor fokus er 100% på dig og din ledelse. Jeg har ansvaret for processen, du har ansvaret for indholdet.

Coachingforløb for ledere 
5 x 1,5 time 
Pris: 11.250 kr. + moms 
Dette forløb tilbydes også online 

Kontakt mig for yderligere oplysninger